top of page

Hvem
er

Glare

​Under de monotone dagsrytmer i en coronanedlukket specialeskrivningsproces tilbragte jeg mange lange dage i mit kombinerede kontor/soveværelse. Her begyndte min bevidsthed at åbne sig, og jeg blev mere opmærksom på, hvordan lysets gradvise indtrængen i rummet henover foråret påvirkede mit humør og energien i rummet. Det var fantastisk, men det var ikke nok. Majsolens stråler formåede kun at snige sig ind som en lille sprække, og det skete kun kortvarigt mellem klokken syv og otte om morgenen.

​

Jeg indså, hvor stor betydning selv denne lille solhilsen havde for mig om morgenen, og derfra blev jeg inspireret til at tænke kreativt for at få det meste ud af de livgivende stråler. Først forsøgte jeg at sætte spejle, hvor lyset ramte, og blev optaget af det dynamiske aspekt i solens bevægelser. I et ønske om at afspejle denne bevægelighed kom jeg på idéen om en svævende kugle, der kunne modtage og reflektere solens stråler fra flere vinkler. En discokugle blev grundlaget for idéen om at indrette mig til mere lys, men ærligt, køn er sådan en ikke, slet ikke for en sol i vægtens tegn.

​

Jeg begyndte at undersøge, om der fandtes objekter til indretning, der kunne opfylde mine to kriterier: æstetisk prydende og funktionelt reflekterende. Uden held i min søgen var jeg ved at give op på idéen, som efterhånden blev ved med at jagte mig. Indtil jeg en dag på Marketplace opdagede en lysekrone til salg med 40 facetslebne krystalkugler, som mindede mig om de prismer, jeg havde set i Feng Shui-webshops. Med inspiration fra en kvinde i min omgangskreds, der laver og sælger egne smykker, kom jeg på idéen at fremstille det produkt, jeg selv manglede. Hvis jeg står og mangler det her, så er der helt sikkert også 39 andre, der gør. Jeg købte lysekronen, og samme dag bestilte jeg de øvrige materialer hjem til at producere de svævende krystalgitre, som skulle blive de første produkter fra Glare.

Stinna

Snart vil jeg gøre denne side færdig, og fortælle mere om inspirationen bag Glare, min spirituelle opvågnen, og vejen frem mod idag (som også handler om min dejlige partner, Amalie!) ​Stay tuned, og glæd jer til mere Glare!

​

​

​

​​

​

​​​​

Kærlige, herlige hilsner,

Stinna

bottom of page